Poppelsommerfuglen også kaldet Limenitis Populi på latin er en sommerfugl af den kendte takvingefamilie. Den er ret sjælden i Vesteuropa, men den findes i langt større antal i Central- og Østeuropa. Den er også ret udbredt østpå gennem Asien. Den er er som Irisen tæt knyttet til bævreaspen.

Uddød i Danmark siden 1960erne
Arten er ikke set i Danmark siden starten af 1960erne og betragtes som uddød her i Danmark. Til gengæld støder du på den i broderlandet Sverige.
Livscyklus
Ægget lægges i dens habitat som er Bævreasp. Den kan i nødstlfælde lægge ægget i andre poppelarter. En uge efter klækkes ægget og larven kravler frem. I efteråret – start september – forbereder larven sig til overvintringen. Når foråret kommer, så kravler larven atter frem. I juni forpuppes den, hvorefter den tre uger senere – i slutningen af juli – er en voksen sommerfugl.

Poppelsommerfugl – Udseende
Det er ret pudsigt at hannen ligner en hun af arten Iris. På grund af den ret mørkebrune overside. Men forskellen ligger i at bagvingerne ingen øjepletter har. Bagvingerne har orange kanter.
Hunnen af poppelsommerfuglen er lettere identificerbar med brede hvide bånd på bagvingerne. PÅ undersiden af vingerne har hunnen et flot metalskinnende blå-grønt skær. Den er cirka lige så stor som Irisen – og har et vingefang omkring 58–72 mm.

Fakta om: Poppelsommerfugl
Familie: Nymphalidae (Takvingefamilien)
Slægt: Limenitis
Art: L. populi