Bjerg-Vejrandøje – Lasiommata Petropolitana

RELATEREDE ARTIKLER

Bjergvejrandøjen på latin Lasiommata Petropolitana er en sommerfugl af Takvingefamilien, som ikke ses i Danmark, men er ret almindelig over det meste af det øvrige Europa. Den findes i Sverige så tæt på som i Skåne. Østpå findes den blandt andet i Rusland. Bjergvejrandøjen holder til i stenede steder og åbne skove, på stendiger og i grusgrave, samt rabatter langs vejene. Det er lidt af et mysterium hvorfor den ikke er i Danmark. Den flyver fra midt i maj til sidst i juni.

Livscyklus
Bjergvejrandøjen har en enkelt generation henover sommeren. Deres æg klækkes efter en til to uger. Efter fire til seks uger er larven udvokset og er da omkring 3 cm lang. Når larven er udvokset vil den forpuppe sig. Larven overvintrer i puppen og det er først efter 10 måneder at den voksne sommerfugl klækkes.

Bjerg-Vejrandøje – Udseende

Bjergvejrandøjen ligner rigtigt meget Skovvejrandøjen, men Bjergvejrandøjen er noget mindre med et vingefang på kun 34 – 44 mm. Bjergvejrandøjen har også en noget tidligere flyvetid. Bjergvejrandøjen har helt tydelige striber på tværs hen over for- og bagvingen og en meget markant øjeplet på forvingen med små ekstra pletter omkring sig.

Fakta om: Bjerg-Vejrandøje

Familie: Nymphalidae (Takvingefamilien)
Slægt: Lasiommata
Art: L. petropolitana

Læs også disse artikler

Stor Bredpande – Ochlodes Sylvanus

Stor bredpande - på latin kendt som - Ochlodes sylvanus er en sommerfugl af Bredpandefamilien. Den store bredpande ses ofte i lysninger...

Argusblåfugl – Plebejus Argus

Argusblåfugl med det spændende navn på latin Plebejus Argus er en sommerfugl af familien Blåfugle. Den er meget udbredt i Europa...

Er el ladcykler fremtidens transportmiddel?

I Danmark har cykler længe været en populær transportform, og det er ikke for ingenting. Det er hurtigere end at gå, billigere end at...